Medicinsk cannabis hjælper smertepatienter

Medicinsk cannabis hjælper mod smerter

Har du hørt om medicinsk cannabis? Cannabisplanten har vist sig at have egenskaber, der kan lindre smerter ved flere forskellige sygdomme, og I Danmark har patienter mulighed for at få medicinen helt lovligt. Der er dog en række regler, du skal kende til i forbindelse med medicinsk cannabis. Læs med her, og bliv klogere på, hvad medicinen gør, og hvornår den (ikke) er lovlig.

Forskellige produkter i mange former

Cannabis er en plante, og betegnelsen ”medicinsk cannabis” dækker over mange forskellige produkter, der på den ene eller anden måde indeholder cannabis. Produkterne kommer i flere forskellige former, heriblandt:

  • Olie
  • Kapsler
  • Tabletter
  • Tørrede cannabisblomster
  • Mundhulespray

Medicinen bruges bl.a. til patienter, der lider af sclerose, nervesmerter eller kræft. Lægemiddelstyrelsen har også specielt anbefalet medicinen til patienter, der netop lider af kvalme som følge af kemoterapi, smertefulde spasmer eller andre såkaldte ”neuropatiske” smerter. Der er dog ikke noget krav om, hvem der kan få medicinen. Hvis din læge vurderer, at du har gavn af det, kan du altså sagtens få en recept, selvom du ikke hører ind under nogen af de nævnte patientkategorier.

Hvornår er medicinsk cannabis lovlig?

For at det er lovligt at få medicinen, skal du have en recept fra din læge. Du kan desuden kun hente medicinen på et apotek eller hospitalet. Det skyldes, at der er meget høje sikkerhedskrav til produkterne. På den måde kan du være sikker på at få et rent produkt af høj kvalitet, som er sikkert at bruge. Har du ikke en recept på medicinsk cannabis, er det ikke lovligt at købe det. Ikke-godkendt cannabis kan nemlig indeholde giftstoffer og meget forskellige doser. Det betyder, at det i værste tilfælde kan give slemme bivirkninger eller forværre sygdommen. Derfor bør du kun købe lovligt medicinsk cannabis.

Forsøgsordningen: Da medicinsk cannabis blev lovligt

Før 2018 havde patienter ikke adgang til lovlig medicinsk cannabis. Men nogle sygdomme er så komplekse og alvorlige, at meget medicin ikke virker. Derfor vedtog Folketinget i slutningen af 2017 en lov om en forsøgsordning, der skulle give patienter mulighed for at få alternativ medicin. Mange patienter var nemlig i så store smerter, at de begyndte at selvmedicinere sig med ulovlig medicin. Men med indførelsen af forsøgsordningen kan smertepatienter nu helt lovligt lindre deres smerter på en sikker måde.

Vil du vide mere om forsøgsordningen? Så besøg Stenocares hjemmeside.